Sauze d’Oulx, Italien


Jeg starter i Sauze d’Oulx i Italien hvor jeg skal være fra d. 18. december til d. 22. januar.

Tag på skiferie i Sauze d’Oulx og bo midt på pisten

Området byder på over 1.000 km. off-piste. Sparsomme begynderforhold, da man bor midt i skiområdet; dog enkelte begynder- og børnepister lige uden for døren. Rigtigt godt terræn til den let øvede og øvede, som har fine muligheder for gode lange dagsture bl.a. til Sestriere og Sansicario. Skiløb til Claviere og længere væk kræver en vis fart i skiene. Den erfarne skiløber finder udfordringer specielt omkring Sestriere. Kun få rigtig stejle pister og pukler. Da området var værter for de alpine olympiske konkurrencer i vinteren 2006, har pisterne og liftsystemet aldrig været i bedre stand end netop nu. Kom og prøv det berømte område, der  har lagt bakker til olympisk guld, sølv og bronze.

Via Lattea – Mælkevejen, kalder man det store skiområde, som Sauze d’Oulx er en del af

Her kan I boltre jer på 400 km. varierede pister i det herligste skiterræn. Har I lyst til at køre uden for de markerede pister, er der 1.000 km. off-piste. Omkring Sauze d’Oulx er der mange pister for let øvede. Området er utroligt varieret med idylliske skovpister og små frokostrestauranter ude i terrænet. Frem mod de Olympiske Lege i 2006 blev store dele af liftsystemet moderniseret og specielt i området omkring Sestriere, er liftsystemet meget effektivt. I andre dele af området mangler man endnu at modernisere nogle lifte. Dette vil blive gjort over de næste par år. Dog har liftsystemet allerede nu stor kapacitet, og skiløberne spreder sig over et vidtstrakt område.

Udfordringer for erfarne skiløbere

Omkring Sestriere er sværhedsgraden relativt høj. Øvede skiløbere finder flest udfordringer her. Har du lyst til længere dagsture, er der også mulighed for store naturoplevelser og herligt skiløb på udflugter til Sansicario, Cesana og Claviere. Man kan endda krydse grænsen og slutte i det franske Montgenèvre. Vi anbefaler, du planlægger denne tur sammen med en lokal guide. For dem der er til freestyle og funpark, er der også gode forhold. En anden spændende oplevelse i Sauze d’Oulx er heliskiing, der bliver mere og mere populært i området. Det er uforglemmelige oplevelser, der venter jer, når I sammen med en bjergguide løber gennem det uberørte terræn.

Moderne skisportssted og gammel bjergby

Den ældste del af Sauze d’Oulx er fra middelalderen med smalle krogede gader og gamle gode restauranter. Vores hotel i Sauze d’Oulx er unikt, primært fordi det ligger midt i terrænet. Hotellet ligger midt i skiområdet på et plateau i 2.150 m. højde med pister og lifte lige uden for døren.

Skriv en kommentar