Tålmodighed og Superman!!!
Hvor skal jeg starte? Jeg har en masse tanker der gerne vil ud. Jeg tror jeg starter med min manglende tålmodighed, da den jo desværre er en nisse som altid flytter med, uanset hvilken type situation jeg befinder mig i. Og det gælder da også for alt hvad der har med mit nye job som skiguide at gøre. Jeg vil afsted NU!!! Ikke først om 32 dage. Og så er det ikke engang sikkert at jeg kan komme afsted om 32 dage. Jeg forstår selvfølgelig godt at Danski er en forretning, og at der skal være nogle gæster, før man har brug for en guide. Men det er meget frustrerende for sådan en som mig, når tingene ændrer sig hele tiden. Så ja, tålmodighed er en dyd, men ikke en af mine, desværre!! Jeg tror jeg går i hi og sætter vækkeuret til d. 18/12…
Superman
Hvad skal det nu betyde? Har du prøvet at se dig selv i spejlet? Det kan godt være, at du har meldt dig ind i et fitness-center, men sidst jeg checkede, så var det stadig kun spaghetti der kom ud af ærmerne!! OK, OK… lad mig forklare mig! På guidekurset fik vi blandt meget andet også udleveret vores uniformer, som vi skal bruge, når vi kommer ned til de store bjerge. Vi har fået en ski-jakke, et par ski-bukser, en dyne-vest og to ski-pullies. Nydeligt og pænt, ikke noget fantastisk ved det, men fint nok. På kurset gik folk sådan lidt rundt i tøjet, og jeg prøvede det da også, men havde det egentlig kun “rigtigt” på den aften vi skulle hen i ski-butikken, fordi jeg ville sikre mig at jeg ikke købte en hjelm der slet ikke passede i farven til ski-jakken. På det tidspunkt mærkede jeg ingen forskel.
MEN… så blev det søndag og vi skulle hjem. Jeg pakkede og pakkede og havde meget svært ved at få alting ned i min kuffert. Tilsidst besluttede jeg at ski-jakken var så stor så jeg måtte tage den på og så pakke min normale jakke ned i stedet for. Jeg kørte fra kurset i bil sammen med 4 andre kommende guider. Godt trætte alle 5. Vi kørte om bord på færgen og gik op for at købe noget at drikke. Og så skete det!! Det gik op for mig at jeg jo stadig havde min nye ski-jakke fra Danski på. Jeg kunne mærke hvordan jeg med det samme blev opmærksom på at jeg nu repræsenterede meget mere end bare mig selv. Det var jo ikke tilfældigt at jeg kun søgte hos Danski. Jeg kender historien. Jeg ved hvad de står for. Jeg har selv nydt godt af den helt særlige stemning der altid er på en Danski destination. Og lige mens jeg stod der på færgen, godt træt efter 5 dages benhårdt kursus, så blev jeg pludselig fyldt med energi og opdagede at jeg helt automatisk smilede, og helt uden nogen form for anstrengelse følte mig imødekommende og venligere end jeg måske ellers ville når jeg egentlig var så træt, at jeg mest bare havde lyst til at sætte mig og sove.
Det gjorde jeg så da vi kom ned i bilen igen og kørte mod København. Men tanken rumsterede rundt i hovedet. Jeg overnattede hos min søster og skulle med fly hjem til Bruxelles næste dag. Igen var der jo ikke plads til ski-jakken i kufferten og jeg måtte have den på. Og så snart jeg var ude i det offentlige rum, følte jeg en masse stolthed og samtidig en masse ansvar ved at gå rundt med lige præcis den jakke. Der kunne jo være tidligere eller kommende Danski gæster i Kastrup Lufthavn samtidig med mig. Danski fylder 30 år i år. Og uden at have sat mig grundigt ind i sagerne, så synes jeg ikke jeg kan kende ret mange af de andre ski-rejsebureauer der er på markedet idag. Jeg kan ikke forestille mig at der er mange andre der har eksisteret så længe. Det kan jo betyde mange ting. Men for mig betyder det at der er en historie, og at jeg som guide hos Danski er med til at fastholde og videreføre en helt speciel stemning, som utroligt mange guider før mig har været med til at opbygge. En del af de guider mødte jeg jo på kurset. Der var flere som havde været afsted før. Og selvom de alle var yngre end mig, så var jeg vildt imponeret over dem. Fantastiske mennesker hele bundtet. Vi fik da også at vide at der havde været ca. 300 ansøgninger til de ca. 40 guidejobs. Og at 14 af de guidejobs allerede var besat på forhånd af folk som vendte tilbage fra sidste sæson. Så i praksis skulle de kun bruge 28 nye guider. Det er da en blåstempling der vil noget at man så bliver valgt. Og igen et kæmpe ansvar. Men som jeg prøvede at sige med min lidt kække overskrift, så har jeg nu fået en Superman-agtig kappe jeg kan tage på, som kan hjælpe mig.
Jeg prøvede den igen idag. Jeg tog den lige på hen i skolen for at hente børnene. Og den virkede helt på samme måde. Instant Energy and bigger smiles. Og om det var jakken eller den energi jeg udstrålede skal jeg ikke kunne sige. Men jeg registrerede da at rigtigt mange smilede til mig og der var faktisk 2 der ligefrem kommenterede med “sikke en fin jakke du har fået”!! Jeg kan slet ikke vente med at komme afsted og se hvordan det bliver når der så kommer forventningsfulde gæster jeg skal tage imod. Men jeg er klar og jeg vil bære min kappe med stolthed og med en bevidsthed om, at den virker, fordi en hel masse guider før mig har gjort et fantastisk stykke arbejde, og fordi en hel masse guider vil gøre et lige så fantastisk stykke arbejde i denne sæson. Jeg har nemlig været på kursus med dem allesammen (næsten) og har set hvor fantastiske mennesker de allesammen er. Så hvis du skal på ski i denne sæson, så overvej lige en ekstra gang om du vil have en guide fra Sunny Beach, eller om du vil have en Superman eller Superwoman som guide. Jeg ved godt hvad jeg selv ville vælge!!!
To be continued…
timlyondk 