Skiguide, afrejsedag minus 5


Ting, jeg kommer til at savne…

Nu synes jeg, for første gang i lang tid, at der igen er kommet gang i viserne på uret. Pludselig er det lige om lidt, at jeg skal pakke bilen og vende næsen mod syd og de store bjerge. Fra imorgen skal jeg have mine børn hos mig, for sidste gang i meget meget lang tid. Og selvom jeg jo godt har vidst at jeg ville komme til at savne dem, så er det alligevel pludselig meget tæt på. Idag fik jeg et brev med posten fra min søn på 6. Vel egentlig ikke et brev, fordi det eneste der stod var jo mit navn og adresse, skrevet med hans helt specielle 6-års bogstaver. Inde i kuverten var der et meget fint papirsklip, som et slags gækkebrev, men klippet med hjerter, juletræer, stjerner og sommerfugle (fantastisk med sommerfugle til jul). Og så var det farvelagt med dyb rød og blå farve i store felter. Det var det bedste brev jeg har hentet i postkassen så længe jeg kan huske. Og da jeg ringede for at sige tak, var det ham selv der tog telefonen, med en stemme, der var ved at briste af glad forventning. Findes der noget bedre end børns glæde ved de små ting i livet, som i virkeligheden er så store? Det tror jeg ikke… Og så kunne jeg virkelig mærke hvor meget jeg kommer til at savne dem!!

På lørdag skal vi holde jul, mig og børnene. Julegaverne er købt. Imorgen skal vi ud og købe ind til julemiddagen. Jeg spurgte dem for sjov, hvad de kunne tænke sig at spise til “vores” julemiddag, og jeg havde forestillet mig at de ville sige burgere eller pizza, som de nærmest altid gør, hvis man spørger dem hvad de kunne tænke sig at spise. Jeg sagde til dem at vi jo selvfølgelig skulle have ris á la mande til dessert. Prompte sagde de så, at vi da skulle have risengrød som “aftensmad”. Børn!!! Hvad kan man sige?? Jeg sagde at det nok ikke ville være så spændende at spise ris á la mande til dessert, hvis vi lige havde spist risengrød. Så jeg gav dem valget mellem andesteg eller flæskesteg. Hvornår mon jeg lærer at man ikke skal spørge børnene, hvis man godt selv ved hvad man foretrækker. Jeg vil jo altid selv foretrække andesteg. Så selvfølgelig valgte de flæskesteg. Måske jeg kan stege mig et enkelt andebryst ved siden af🙂

Men denne pludselige bevidsthed om hvor meget jeg kommer til at savne dem, fik mig til at tænke på hvilke andre ting jeg mon ville komme til at savne. Ikke at noget overhoved kan sammenlignes med det. Jeg tror mest det var en slags forsvar mod at blive alt for ked af at tænke på hvor meget jeg vil savne dem. Så jeg måtte finde noget jeg ville savne mindre, men stadig savne. Jeg glæder mig meget til at være sammen med en masse mennesker, der også finder stor glæde ved naturen og skiløbet og det samvær der opstår. Men så ved jeg også at jeg kommer til at savne at sidde alene i min sofa og bare stene til en god film. Jeg kommer til at savne mit badekar om søndagen efter jeg har været ude og spille basket. Og ligge der i alt for varmt vand og slumre lidt. Jeg kommer til at savne sushi. Nu skal det ikke lyde som om jeg spiser det ofte, men en af de ting der er rart ved Bruxelles, er at den slags er MEGET billigere end i Danmark, hvor jeg synes sushi er vanvittigt dyrt hvis man skal blive mæt af det. Så det hænder da at jeg får bestilt sushi, hvis jeg skal forkæle mig selv lidt. Og så begynder det faktisk at blive svært at finde ting, som jeg med overbevisning i stemmen (eller tastaturet?) kan sige at jeg kommer til at savne.

Bortset fra mine børn, så er det jo fuldstændig urimeligt at tale om at savne ting, når man så tænker på alle de ting der bliver hverdag de næste 3 måneder. Jeg skal først bo 5 uger på et hotel der ligger midt oppe på bjerget i et af Italiens mest fantastiske skiområder. Jeg kan flere dage om ugen være første mand i sneen, inden lifterne overhoved er begyndt at køre. Jeg skal derefter videre til noget af det bedste sne man overhoved kan finde i Europa. Og både i Sauze og i Andorra, vil jeg uge efter uge møde mennesker, der har glædet sig i måske månedsvis, til at komme afsted på ski. Og det er mig der skal vise dem pisterne og hjælpe dem med at få den bedste ferie der overhoved findes. Det bliver da fantastisk at dele alle disse naturoplevelser med en masse spændende mennesker. Sneen falder allerede lystigt både i Sauze og i Andorra. Og hvis den bare bliver ved med det, så skulle jeg da være et skarn hvis jeg ikke var ved at sprænges af forventningens glæde. Og det er jeg da også!!! 5 dage mere og så ruller Mette og jeg afsted mod Sauze. Der er lovet sne hver eneste dag og alene fredag skulle der falde 27 cm. Så mon ikke der er fint og hvidt når vi ankommer. Det håber jeg. Og så vil jeg glæde mig til børnenes vinterferie når de kommer og besøger mig. Heldigvis holder man ikke vinterferie samtidig i Belgien og Danmark. Så det bliver ikke i den travleste uge de kommer.

Jeg lovede forresten at fortælle videre om min jagt på nogle skibukser. Jeg har nu bestilt et par. Men jeg vil gemme hele historien lidt længere. Jeg vil gerne lige have dem i hånden inden jeg begynder at hoppe op og ned. Så jeg kan ikke sige meget mere end at man må komme tilbage hvis man vil vide mere. Men jeg tror det bliver godt…🙂

To be continued…

af timlyondk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s