Skiguide, dag minus 42


Som når man spiser elefanter…

Der var lige en hel masse informationer der skulle fordøjes. Og en hel masse praktiske ting der skulle ordnes. Købe en bil så jeg kan komme først til Italien og derefter til Andorra. Lave nogle projekter færdig så der kan blive penge til det hele. Og så har jeg haft mine børn siden onsdag eftermiddag så der var også en masse stunder der skulle nydes. Undskyldninger er der nok af. Men sandheden er at den 51-sider tykke instruktionsbog til at være guide har kørt rundt oppe i mit lille hovede.

Jeg må indrømme at jeg også blev lidt nervøs da jeg fik læst hvor mange opgaver det egentlig er jeg skal til at tage mig af. Jeg tror ikke man rigtigt er klar over hvor meget en skiguide egentlig skal have styr på inden der overhoved er ankommet en eneste gæst. Jeg tænkte inden jeg fik manualen at det var lidt luksus-agtigt at man fik lov til at møde på destinationen en hel uge før de første gæster. Jeg mener hvor lang tid kan det tage at lære pisterne at kende godt nok til at man kan vise folk rundt. Ja OK, og så lave nogle aftaler med nogle restauranter om at man kommer forbi til frokost på pistevisning. Og nårh ja… så skal man jo også lige tale med ski-udlejningen om at man kommer med en masse kunder… og så er der sikkert nogle flere ting jeg ikke lige har tænkt på… men mon ikke det er til at klare?

Nu hvor jeg har læst hele instruktionen, så er jeg rigtigt glad for at jeg starter i Sauze d’Oulx, sammen med en anden guide, og ikke står med alle de opgaver helt alene, uden nogensinde at have prøvet det før. Hun taler ovenikøbet italiensk. Men det ligger jo så tæt på Frankrig at man kan stå på ski ind i Montgenevre med lidt god fart på. Det har jeg da selv gjort engang. Så mon ikke også jeg kan tale fransk med dem. Det er vel ligesom sønderjyderne der også taler flydende tysk (men fuldstændigt uforståeligt dansk).

Mængden af ting man skal have styr på den første uge er jo enorm. Man skal tale med det lokale politi og fortælle dem hvordan de kan få fat på en hvis der skulle opstå problemer med Danskis gæster i løbet af sæsonen. Man skal lave aftaler med det lokale lægehus i tilfælde af sygdom eller ulykker. På liftkortkontoret og aftale procedurer. På hotellerne og aftale ind- og udcheckningsprocedurer. På skiskolen. Finde after-ski sted og lave en aftale med dem. Sikkerhedsfolkene på pisterne og lære deres procedurer mht. tilskadekomne på pisterne. Og udover det skal man sætte system i en bunke papirarbejde der skal laves hver uge inden nye gæster ankommer så de kan få udleveret al den information de har brug for i løbet af deres ferie. Men… der er jo ikke andet at gøre, end at gøre som når man spiser elefanter… en bid ad gangen…

Alene beskrivelsen af de opgaver man skal løse den første uge, inden de første gæster ankommer, fylder 4 sider i min guide. Puha… jeg får helt sved på panden. Det skal nok blive en travl uge. Og mange af tingene skal man jo så stadig klare igen og igen hver uge når først gæsterne er ankommet, fordi der jo kommer nye gæster ugen efter. Denne såkaldte opstartsuge, skal jeg så først klare i Sauze d’Oulx sammen med en anden guide. Og efter 5 uger skal jeg så videre til Andorra og klare det hele en gang mere helt alene. I Sauze kender jeg allerede byen og ved hvor mange af tingene er, medmindre de er flyttet siden jeg sidst var der. Men i Andorra bliver det en sjov udfordring. Jeg håber virkelig de er villige til at tale fransk med mig eller måske endnu bedre engelsk. Mit catalanske er ikke så skarpt…

Opstartsugen er jo så kun 4 af de 51 sider. Så man kan selv regne ud at der er virkelig mange ting at sætte sig ind i. Dem der kender mig vil vide at det jo bare er en lækkerbidsken af en udfordring for mig. Men hvis man kender mig rigtigt godt ved man også at jeg ikke accepterer bare at kunne det sådan nogenlunde. Jeg hader hvis jeg ikke bare er super god fra den første dag. Så det skal nok blive sjovt. Jeg glæder mig om muligt endnu mere nu. Og som min søster sødt beroligede mig da jeg fortalte hende hvor stresset jeg var over alle disse oplysninger: “Hvis en flok skøre unge kan klare det job, så kan du klare det med bind for øjnene og hænderne bundet på ryggen”. Det er da skønt at have en der tror så meget på mig, hvis jeg selv skulle have et tvivlende øjeblik. Tak søde lillesøster🙂

På tirsdag går det afsted mod Danmark. En overnatning hos lillesøster, og så afsted med tog og bil til det mørke Jylland. Der er løb på programmet hver morgen kl. 7.30, så allerede der åbner der sig en hel ny verden for mig. Jeg satser på de skøre unge drikker sig i hegnet hver aften, så jeg har en chance for at følge med på løbeturen om morgenen. Hvor bliver det bare spændende at se de andre. Især den italiensk-talende pige jeg skal holde både jul og nytår med. Jeg ved ikke om jeg kan få adgang til internet så jeg kan få nedskrevet mine oplevelser på kurset. Så nu må vi se hvornår der kommer nyt herfra… anyway… som altid…

To be continued…

af timlyondk

2 comments on “Skiguide, dag minus 42

  1. Jeg har det fuldstændig som Tanja – hvis de mange 18-20 årige spejlæg kan klare det, så bli’r det “piece of cake” for dig.
    Desværre er vores skiferie allerede bestilt…

    Glæder mig til at følge med

    :O)
    Thomas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s